Sikke en oplevelse, tak!
En medrivende og ubehagelig tur igennem dansk og afrikansk kultur. En historie der løb stærkere end mine øjne kunne læse - skabt ved en sprogbrug der i starten får mig til at huske fremmedsprogsundervisning med simple og fordanskede sætninger, men som hurtigt bliver stilistisk tryllebindende.
Foruroligende er det at gentænke en lang række af minderne fra min tur rundt Vietnam, Cambodia og Laos. En hvid badeby i Cambodia skabte allerede dengang dårlige billeder, billeder der kun er blevet værre ved et grundigere indblik i denne verdens hverdag.
I bunken af de brutale situationer, skabt af slette og fordrømte mennesker, er det mig dog stadig en gåde, hvordan fanden Jakob Ejersbo har fanget min sympati hos Marcus og Christian helt hen til bogens afslutning. På det tidspunkt er de selv forlængst blevet til de voksenfigurer de i begyndelsen foragter.
Ikke desto mindre, sikke en oplevelse.
En medrivende og ubehagelig tur igennem dansk og afrikansk kultur. En historie der løb stærkere end mine øjne kunne læse - skabt ved en sprogbrug der i starten får mig til at huske fremmedsprogsundervisning med simple og fordanskede sætninger, men som hurtigt bliver stilistisk tryllebindende.
Foruroligende er det at gentænke en lang række af minderne fra min tur rundt Vietnam, Cambodia og Laos. En hvid badeby i Cambodia skabte allerede dengang dårlige billeder, billeder der kun er blevet værre ved et grundigere indblik i denne verdens hverdag.
I bunken af de brutale situationer, skabt af slette og fordrømte mennesker, er det mig dog stadig en gåde, hvordan fanden Jakob Ejersbo har fanget min sympati hos Marcus og Christian helt hen til bogens afslutning. På det tidspunkt er de selv forlængst blevet til de voksenfigurer de i begyndelsen foragter.
Ikke desto mindre, sikke en oplevelse.
Side 490: "Han ville få mig dræbt," siger Savio. "Det er billigt her i landet."
"Men til udlandet?" siger jeg.
"Hvis jeg stjal nok, så ville han måske også finde mig der. Araberne har en vis forkærlighed for hævn. Men ... hvad fanden skal jeg også i udlandet? Det er ikke noget for mig."
"Du kunne tage til Europa," siger jeg.
"Der har jeg været. Røvkedeligt sted."
("Hvorfor synes du det?")
("Folkene - de er ikke i stand til at slappe af. Det er som om de har travlt med at komme frem til døden."
Side 382: "Er det dig, der har været i Afrika?" spørger konen forundret og stirrer indgående på mig.
"Tanzania," siger jeg. "Ja."
"Var de meget mørke, der hvor I var?" spørger hun.
"Mørke?" siger jeg.
"Lige så mørke som negrene?" spørger hun med store øjne.
"De var negre - ja," siger jeg. "Det var det de var."
"Var de... flinke nok?"
"Ja."
"Havde I tjenestefolk?"
"Ja."
"Skulle I så slet ikke lave noget selv?"
"Nej," siger jeg og rejser mig. "Tak for kaffe."
Side 99: "Vi vil gerne have, at du tager med ud til TPC i aften, hvis du kan?" siger Katriina.
"Ja. Det kan jeg godt." Jeg vil gerne se de fine huse, hvor danskerne bor.
"Det er bare fordi... hvis Jonas får lidt at drikke, og jeg vil helst ikke køre, for jeg skal passe på min lille baby," siger hun.
"Det er helt i orden," siger jeg. Wazungu er mærkelige på den måde. De bestemmer over dig, og de kan bare sige, hvad du skal gøre, og du gør det; men de spørger dig alligevel, som om du kan sige.
No comments:
Post a Comment