wasteland

Her er lidt mere gadekunst fra Singapore. "Wasteland" er skrevet på fortovet foran mit universitet, Singapore Management School, og af til må jeg give forfatteren ret. Hvis firmaerne vil have firkanter, bliver cirkler rettet til. Heldigvis vil de sommetider også have trekanter og lidt modstand bliver oftest budt hjertelig velkommen. Der kan dog stadig fortælles historier om mærkelige klasser og skræmmende lærer, helt og aldeles ude af kontekst vil jeg beskrive min lærer i Intelligent Organization, Liang Thow Yick. Meget sigende er hele pensum skrevet af selvsamme lærer, og omend jeg var fanget ved de tre første forelæsninger, ændredes en del som ugerne gik, og solen blev hængende i samme position.

Hele teorien er meget betagende. Vi lever i en kompleks verden, Edge of Chaos, og effekten af vores handlinger er ganske forudsigelige, Butterfly effect. Det er min lærers teori, at virksomheder i denne kontekst bør optimere omkring intelligens i stedet for hvad han kalder "The Newtonian Mindset". Alt dette er fint, fryd og gammen og hans bog om hvordan organisationer i forskellige områder såsom kultur, lederteori og opmærksomhed rummer spændende ideer.

Da læreren efter nogle klasser begynder at åbne op for sine personlige teorier starter solens stråler dog at give mig problemer.

- Al teori er baseret på hans egen teori.

- Han accepterer ikke kritik eller generelt kritiske spørgsmål (en studerende spurgte et ganske fornuftigt spørgsmål der blev besvaret omtrendt som følger, ikke til den spørgende men klassen: "Se, det er derfor I skal komme til alle klasserne, han har tydeligvis ikke forstået teorien").

- Personlige holdninger bør holdes for sig selv, især når de lyder således 1) sygeplejersker må have et underligt sind siden de kan holde deres arbejde ud, 2) homoseksualitet er unaturligt og bør forbydes og 3) alle religiøse gør ikke andet end at parere ordre, hvilket gør dem uintelligente.

I en klasse der prædiker intelligens optimering og deriblandt kollektiv intelligens, kan ovenstående synes mærkværdigt. Og selvom jeg ikke tvivler hans egentlige intelligens, så fremstår læreren som det mest paradoksale jeg har mødt i Singapore. Hvordan kan en person der er så snæversynet og uimodtagelig for kommentarer undervise og elske higly complex adaptive systems?