Friday, July 31, 2009

gik uddannelsen i vasken


Jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes om overskriften i den seneste tilbudsmail fra Kilroy. "Latinamerika på udsalg - Gik uddannelsen i vasken" refererer indlysende til gårsdagens optagelsesbreve til de videregående uddannelser, hvor en stor andel måtte åbne en konvolut (spøjst ord) fra den koordinerede tilmelding i stedet for deres respektive ønske universitet. Det er klart, at andelen af mulige globetrottere steg væsentlig som følge af gårsdagens afslag og dermed, at Kilroy givetvis vil opleve en vækst i antallet af rejsebestillinger som følgevirkning. Jeg bryder mig dog ikke om måden hvorpå Kilroy sælger varen (rejsen). I stedet for blot at sælge rejsen for den store oplevelse rejsen er i sig selv, skal der henvises til den manglende optagelse på drømme uddannelsen. Drømme rejsen bør være drømmende nok i sig selv!

Når jeg alligevel ikke er helt afklaret omkring denne reklame, skyldes det, at Milton Friedmans ord "there is no such thing as stakeholder value" har en hvis værdi, i og med, at virksomhederne (i dette tilfælde Kilroy) ærlig talt er sat i verden for at producere profit. Det samfundsetiske ansvar når til tider selvhøjtidelige højder langt over Mount Ventoux top – den etape blev i øvrigt en vaskeægte fuser.

No comments:

Post a Comment