ferm

Nogle ord har ikke fortjent at svinde ud i sandet, istedet bør de vedligeholdes flittigt og ordet ferm er af sådan en karakter. Her kommer således hvad der står om ordet ferm i Ordbog over det danske sprog. I parentes skal det siges, at jeg nøje har udvalgt den betydning af ferm jeg synes bør holdes i ave.

3) (dagligdags sprog) som er dygtig (i eller til noget); flink; “fiks” (især med bibetydning af, at dueligheden er forbunden med raskhed i vendingen).

"I denne Bergs Sted fik vi en meget ferm, sund og stærk Person, ved Navn Peder Bondesen." Politivennen."1801.2359.

"Min Sprogmester . . er en ferm Fyr, han lærer mig got og præker især meget om accent." H Hans.PD.157. Grundtv.PS.VI.97.

"Nuomstunder gaaer ikke en ferm Candidat hen og gjør sig til Hund for et Been." Gylb.XI. 122.

"*Du, som dog er ferm i de store Verdenssprog." Kaalund.379.

"(haandværkerne) kender Materialet af lang Øvelse . . og deres Haandelag er fermt og behændigt." VVed.BB.168.

"Nedgangen havde ikke gjort Søren færmere til at hævde sig." AndNx. DM.7.

"disse Franskmænd . . er saa drevne til at finde et overraskende Emne og saa ferme til at udpønske Situationer, hvor det kan slaa sig løs." Pol. ³/₁₀ 1920.5.sp.6.

især om kvinder i husligt arbejde:

"(hans moder) var en meget ferm Kone." Seidelin. 178.

"Hun havde lært at sy, vaske og koge; hun var blevet, hvad en Husmoder vilde kalde et rigtig fermt Fruentimmer." Goldschm.VII.514.

"en nemfingret Stuepige, som er saa ferm, at man kan bruge hende til Alt." Kierk.II.70. Drachm.VT.70.

"de ferme Fruer og Jomfruer . . paa Ghirlandajos Billeder, er dog endnu helt et Stykke Bourgeoisi." VVed.BB.410.