Pizza dyd

Forleden havde jeg en diskussion omkring pizzariaer med en lille håndfuld venner. Udgangspunktet for diskussion var en (under)middelmådig pizza leveret af det lokale pizzaria. Dette er dog som sådan ligegyldigt for det foreliggende indlæg, ligesåvel som videreudviklingen af diskussionen løsrev sig fra den fysiske pizza.
Diskussionen udviklede sig mere til en kombination af undren og frustration over den ensidige pizzaria branche. Hvorfor dog ikke kræse om få pizzaer fremfor at kunne fremvise et menukort hvor trecifrede numre oftere er reglen end undtagelsen? Hvorfor ikke udvælge årstidens råvarer istedet for den evig dårlige pepperoni?

Helt konkret. Jeg ønsker mig et pizzaria der tør fortælle mig, at der kun er 4 pizzaer på dagens menukort men, at disse 4 tilgengæld er byens bedste. Jeg ønsker mig et pizzaria der tør lade deres menukort afhænge af hvilke (kvalitets) råvarer de har kunnet fremskaffe. Jeg ønsker mig et pizzaria der tør tage stilling og tvinge mig til at opleve nye smagsoplevelser.

Muligvis vil de indkøbte råvarer være dyrere. Muligvis vil prisen pr. solgt pizza være højere. Tilgengæld kan stort set alt spild skæres fra, der er jo ikke brug for nihundrede-og-syv-og-tyve forskellige råvarer, men derimod kun et dusin. Det er min påstand, at et sådan pizzaria vil kunne sælge deres pizzaer til 50,- kr. Det er min påstand, at et sådan pizzaria med en engageret kok vil kunne danne et fundament for en hel kæde af pizzarier hvor kunderne ved, at de er sikrede kvalitet, lidenskab og sund mad.

Således kan jeg kun håbe, at vi i fremtiden vil se et menukort ala det nederste, fremfor det velkendte lige ovenover.Billederne jeg har brugt til det nederste "menukort" er hentet fra speedM og Vita Arina's Flickr kontoer.